Vandring i Pyrenæerne

På opfordring ...

 

I efteråret vandrede jeg med en mindre flok, i de franske Pyrenæer. Vandringen var en skøn og markerende oplevelse af både natur, samtaler og små ændringer i bevidstheden.

 

 

Hvorfor vandre?

Jeg oplever at vandringen er med til, at sætte kroppen 'i takt'. Det er næsten for floskel-agtigt at skrive noget om, hvor hektisk hverdagen kan være... Så når nu man har rendt fra morgen til aften ofte med en følelse af, at være et par minutter bagud måske allerede før man kommer ud af dynen, sker der noget fantastisk på en vandring. Kroppen finder tilbage i en rytme, og man kan næsten høre de små klik af velbehag hele det indre system giver fra sig, når det kilometer efter kilometer, sætter sig på plads.

 

I Pyrenæerne ligger en stribe Katharborge - eller ruinerne herfra. Veje og stier fører fra borg til borg på den franske side af Pyrenæerne, i et område hvor sagnet siger, at Gralen blev vogtet i Montesgur borgen...

Tag med på en stille tur ned til forårets grønne farver og mærk solen varme i et fordybet øjeblik. Vil du med?

Afgang torsdag d. 23. maj

Hjemkomst søndag d. 26 maj

INDHOLD:

• Vandring ad planlagt (overkommelig) rute fra sted til sted med overnatning lokalt.
• 'Silent hour' en til to gange hver dag, hvor vi vandrer i stilhed
• Vandring alene, i grupper eller to og to - alt efter behov og antal
• Tema-time hvor vi tænker, taler eller mediterer over et udvalgt tema
• Guided morgen eller aften mediation (hvis man vil)
• Besøg på Montsegure borgruinen

LIDT PRAKTISK:

Vi skal være minimum 4 personer og nok ikke mere end 10. Så det er først til mølle (og der er allerede et par pladser der er reserveret)

Pris: omkring 3.000 pr. prs for:

• Fly til Frankrig t/r
• (Transport til lufthavn)
• Overnatning med morgen og aftensmad
• Transport til og fra div steder
• Madpakker til turene
• Guide/chauffør (erfaren vandrer og co-arrangør. Han er SUPER hyggelig bedstefar agtig. Han vil muligvis gøre os lidt selskab nu og da, men tanken er, at han lægger vores rute og hjælper hvis vi har behov)

 

INPUTS:

Modtages gerne.

Kan du noget (synge, spille, guide en meditation, chai chi, en morgen yoga eller fortælle en god historie over maden...??) så gør det.

INSPIRATION:

Lars Muhl: "Gral" og "Maria Magdalene" http://larsmuhl.com/udgivelser.php?indhold=boger

Kathleen McGowan: "Kærlighedens bog" og "Den udvalgte" http://www.gucca.dk/boeger/soeg/kathleen+mcgowan/?gclid=CMfG37Ki-bACFULxzAodPTohzA

Dan Brown "Da Vinci" ... (altså, ja det ER en krimi, men den er underholdende og tematiserer Maria Magdalene som Jesus ligeværdige)

 

 

Interesseret? Så kontakt mig på kontakt@danstrup.com

 

Majken

Ville du ansætte Pippi

Ville du ansætte Pippi?

Rekruttering med livrem og seler

I går aftes mens solen sendte de sidste varme stråler ind over hækken, og mens jeg gik i haven og tog det sommerduftende vasketøj ned, kom manden hjem fra en lang dag. Han havde brugt de sidste tre dage på at undervise kommende underviserer, i præsentationsteknikker. Og han var glad og tilfreds for her på sidste dag havde holdet vist, at de kunne. De havde sluppet de obligatoriske 20 slides power points og de A3 store talenoter til fordel for improvisation og rollespil. De var i sandhed kommet ud af deres komfort zone og kurset havde været en succes for alle.

Det er finanskrise, og uligt situationen for 5-6 år siden hvor vi måtte gå nye veje for, at få besat de mange ledige stillinger, står veluddannede, erfaringstunge kandidater i kø til jobbet som barselsvikar – fordi det er ét af de få jobs der er at søge!

Den rekrutterende leder, den HR ansvarlige eller den eksterne rekrutteringsspecialist, sidder bøjet over bunken af CV´er. Ved siden af ligger ’ønskelisten’ til kandidaten man søger og man begynder at pløje sig igennem de mest interessante. Rigtig mange firmaer gør brug af ’filtre’ når de rekrutterer, så de kun får de ansøgninger til gennemsyn, der lever op til nøje udvalgte kriterier. Og af gode, rationelle årsager, for det strømmer ind med ansøgninger til annoncerede stillinger. Det er tungt, tidskrævende og administrativt arbejde der kan spares på med et filter, for den travle rekrutteringsansvarlige. Og alligevel, så er bunken med ansøgere der har fuldt hus på ønskelisten, vokser støt og roligt. Dejligt, så er der stor sikkerhed for at have den rette på plads inden for kort tid. Dejligt, for kandidaterne er alle fagligt kompetente, veluddannede ’straight-A’ studenter og med de obligatoriske 5 års erhvervserfaring fra et lignende job (måske endda samme branche). Dejligt, fordi den der forlod stolen kan erstattes med en ’copy-paste’, en kopi af det afdelingen eller organisationen havde. Dejligt, trygt, nemt … og ???

Stig Kjerulff og Lone Schilling Andersen skriver i en artikel: ”Hvem er talenter og hvem har kun potentiale” … (som jeg netop støder på i bunken af halvlæste, venter-på-en-anden-dag artikler) Artiklen handler om at spotte talenter. De definerer talent som: Intelligens, faglig originalitet, indsigt, engagement og passion, vision, situationsfornemmelse, handlekraft, social kompetencer.

Når man læser jobannoncer står der typisk: Du er veluddannet, sandsynligvis cand.merc.(…) og som minimum har du 5 års erfaring – gerne fra samme branche. Du er velorganiseret, struktureret og kan tænke kreativt … Undskyld jeg spørger – uden at ville fornærme ¼ af den danske arbejdsstyrke, men bliver vi ikke tudet ørerne fulde med, at lille Danmark skal leve af viden, innovation, udvikling…? Jeg mener så absolut at vi har behov for folk med mange års erfaring, dybdegående viden og færdige uddannelser. Men kunne det tænkes, at arbejdsmarkedet i finanskrisens ’rem-og-sele’ kultur går glip af talenterne med originalitet, passion og handlekraft? Er der måske en risiko for, at når man kan vælge fra øverste hylde, så tager vi ikke en chance og byder en helt anden type medarbejder op til dans? Er der sandsynlighed for, at virksomhederne bliver for ensartede, taber innovativt terræn, eller helt går i stå? For hvad betyder det, når man har en ønskeliste der bliver opfyldt? Hvis man som rekrutteringsansvarlig laver en ønskeliste uden plads til de nye kompetencer, risikerer man at få… det man havde i forvejen, eller få en der gør, som man selv ville have gjort. Hov hov, vil nogle måske sige nu. Det jeg ville have gjort, forudsætter jeg, er det rigtige! Nå nå siger jeg: Hvad med at prøve noget nyt, uventet, overraskende, spændende: En profil der måske ender med at imponere med et talent der udmønter sig på den tyndslidte bundlinje? En spændende virksomhed bør være andet end rød-hvid farvede bolcher. De skal være blandede, ikke kun fagligt men også personlighedsmæssigt. 

Kære rekrutteringsansvarlige, HR chefer, ledere… hvad ville der ske, om du kom ud af din komfort zone, tog en eller to ’dark horses’ til samtale, tog en chance?

I det firma hvor jeg har siddet som HR chef i et par år, har vi igen og igen vendt tilbage til en sandhed jeg endnu ikke har set modbevist:

Hvis du gør som du plejer – får du hvad du plejer at få

Jeg siger bare: Hvis Pippi kom forbi, ville hun ikke blive ansat af nogen i dag… og dét er da en skam, ikk´?

Skaber HR værdi i en kriseramt organisation?

Jeg stillede for nogle år siden dette spørgsmål til en medarbejder: "Hvad mener du, HR er det er?"
Svar: " Et personalegode, noget man har i virksomheder der tjener penge..."
Rigtig mange HR folk, har måtte lade livet i de 'krisetider' vi har været igennem. Fordi HR af mange anses som 'ekstravagant' når man som virksomhed kæmper for overlevelse.
Ser man en jobannonce for en HR-stilling fra en af de virksomheder der i Danmark gør det GODT, er nøgleordene: 'Med til at skabe vækst, sikre konkurrenceevnen' ... Hvordan kan man IKKE have råd til dét?

Så hvis HR har en berettigelse, er det i aller højeste grad NU, for netop at styrke livsnødvendige kreative kræfter. Men kan ledelsen ikke klare den slags selv? Jo, i mange tilfælde .. men i endnu flere tilfælde er det min erfaring, at ledere har mere end rigeligt at se til, fordi de selv er så dybt involverede i driftsopgaver, at HRs rolle ofte bliver, at hjælpe med at få hovedet oven vande. Se sammenhænge på tværs.

Jeg ser HR som 'limen' - der usynligt men nødvendigt holder sammen og er med til at tilføre 'sensemaking' til hårdt pressede virksomheder.
Og her har HR en rolle i formidlingen af det, der skal give mening til den enkelte medarbejder. Når man knytter HR til strategiske beslutninger og processer, må HR nødvendigvis også være stærk på det kommunikative felt.

Vi genkender en stol ved, at den har fire ben, et sæde og et ryglæn. Den giver værdi, når vi har behov for at sidde ned. For mig at se, udgør de forskellige forretningsområder i en virksomhed, ben, sæde og ryglæn - samlet set en helhedsværdi. HR udgør den usynlige lim, som er med til at holde sammen på hver del - og dermed give MENING til disse. Så må opfordringen gå ud til alle virksomhedsledere:Spart ikke på limen, det er så ærgerligt at finde sig selv siddende på gulvet når man kunne sidde så godt på sin stol.

Forskellen på København .. og det jyske

Hvis du var en motorvej ...

Jeg er en af dem, der pendler. Ikke bare med et S-tog fra Køge til Kbh -H. Jeg er STORpendler. Fra Valby til Horsens og retur. Hver uge.
Og ja, der ér forskel på 'os og dem'. Også hvad angår trafikale udfordringer.
På vej ud af byen, afbrydes morgenradioen af trafikradioen. "Sidste nyt er, at der er kraftig elastik-kørsel ind ad Holbækmotorevejen. Sidste måling siger at det tager omkring 25 minutter fra..."
Jeg kører videre mod Slagelse, Broen, over det fynske (som i øvrigt har fået sat store brune, tysk-lignende skilte op, som viser at ved næste afkørsel kan man komme i zoo, se HC Andersens hus og andet meget fynsk), og kører ind i trekants-området. Her afbrydes morgenradio igen, af en trafikmelding. "Vi skal gøre opmærksom på, at der kan være lidt hårde opbremsninger ved Hedensted, da der er tabt en trillebør i ydersporet" ....

Jeg når frem til destinationen, min arbejdsplads gennem et par år nu. Er forskellen mellem en Københavner-virksomhed og en midt-jysk virksomhed lige så signifikant, som de trafikale meldinger? Ok, en valid undersøgelse ligger der ikke til grund, men blot egne observationer. Jeg vil mene at der ér en forskel.
- Kunne man for eksempel forestille sig, at en københavner kunne finde på at sige til den eksterne konsulent, at hun nok lige skulle dæmpe sin stil lidt, for hun var nok liiige smart nok klædt?
- eller at 'positiv' kunne være negativt opfattet?
Jeg ved det ikke, men jeg ved, at Janteloven eksisterer i bedste velgående i dette land. Og jeg ved, at det ikke er til gavn for fremskridtet.

Og fremskridt er kodeordet til tankestrømme om Forandring. Er jeg den eneste der kan blive en smule kvalm over ord som forandringsvillig eller forandringsparat? Der har været talt i kvalmende mængder, om medarbejderes evne til at være forandringsvillige. Forandrings VILLIG. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er noget mærkeligt tvangsagtigt over ordet. Er du villig til at ændre dig.. jo jo hvis jeg absolut skal... 

Jeg oplever i allerhøjeste grad, mine jyske kolleger være villige til forandring. Men er jeg det selv?
Nope - for jeg har opdaget en forskel. Jeg er ikke forandrings villig .. Jeg er forandringslysten for jeg kan slet ikke lade være. At forandre. Og jeg forstår egentlig godt, hvor irriterende det kan være for mine omgivelser, lige som alle troede at nu var vi der...
Spørgsmålet er åbent: Er det nødvendigt at ALLE konstant kan og vil og måske må forandre sig? Eller når vi til et paradigmeskifte hvor kontinuitet bliver en værdi?
Jeg ved det ikke, men kunne jeg vælge mellem de jyske og de sjællandske motorveje - vælger jeg de jyske. For netop den lidt urolige puls der altid får mig til at prøve at ændre et eller andet, bare en lille smule, er også grunden til, at jeg trods alt foretrækker lidt bratte opbremsninger fordi der ligger en trillebør på vejen, end at sidde i daglige morgen-elastikker på Holbækmotorvejen. Det må da kræve en vis ... rutinetrang, ikk´?!?

Majken