Hvis du var en motorvej ...
Jeg er en af dem, der pendler. Ikke bare med et S-tog fra Køge til Kbh -H. Jeg er STORpendler. Fra Valby til Horsens og retur. Hver uge.
Og ja, der ér forskel på 'os og dem'. Også hvad angår trafikale udfordringer.
På vej ud af byen, afbrydes morgenradioen af trafikradioen. "Sidste nyt er, at der er kraftig elastik-kørsel ind ad Holbækmotorevejen. Sidste måling siger at det tager omkring 25 minutter fra..."
Jeg kører videre mod Slagelse, Broen, over det fynske (som i øvrigt har fået sat store brune, tysk-lignende skilte op, som viser at ved næste afkørsel kan man komme i zoo, se HC Andersens hus og andet meget fynsk), og kører ind i trekants-området. Her afbrydes morgenradio igen, af en trafikmelding. "Vi skal gøre opmærksom på, at der kan være lidt hårde opbremsninger ved Hedensted, da der er tabt en trillebør i ydersporet" ....
Jeg når frem til destinationen, min arbejdsplads gennem et par år nu. Er forskellen mellem en Københavner-virksomhed og en midt-jysk virksomhed lige så signifikant, som de trafikale meldinger? Ok, en valid undersøgelse ligger der ikke til grund, men blot egne observationer. Jeg vil mene at der ér en forskel.
- Kunne man for eksempel forestille sig, at en københavner kunne finde på at sige til den eksterne konsulent, at hun nok lige skulle dæmpe sin stil lidt, for hun var nok liiige smart nok klædt?
- eller at 'positiv' kunne være negativt opfattet?
Jeg ved det ikke, men jeg ved, at Janteloven eksisterer i bedste velgående i dette land. Og jeg ved, at det ikke er til gavn for fremskridtet.
Og fremskridt er kodeordet til tankestrømme om Forandring. Er jeg den eneste der kan blive en smule kvalm over ord som forandringsvillig eller forandringsparat? Der har været talt i kvalmende mængder, om medarbejderes evne til at være forandringsvillige. Forandrings VILLIG. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er noget mærkeligt tvangsagtigt over ordet. Er du villig til at ændre dig.. jo jo hvis jeg absolut skal...
Jeg oplever i allerhøjeste grad, mine jyske kolleger være villige til forandring. Men er jeg det selv?
Nope - for jeg har opdaget en forskel. Jeg er ikke forandrings villig .. Jeg er forandringslysten for jeg kan slet ikke lade være. At forandre. Og jeg forstår egentlig godt, hvor irriterende det kan være for mine omgivelser, lige som alle troede at nu var vi der...
Spørgsmålet er åbent: Er det nødvendigt at ALLE konstant kan og vil og måske må forandre sig? Eller når vi til et paradigmeskifte hvor kontinuitet bliver en værdi?
Jeg ved det ikke, men kunne jeg vælge mellem de jyske og de sjællandske motorveje - vælger jeg de jyske. For netop den lidt urolige puls der altid får mig til at prøve at ændre et eller andet, bare en lille smule, er også grunden til, at jeg trods alt foretrækker lidt bratte opbremsninger fordi der ligger en trillebør på vejen, end at sidde i daglige morgen-elastikker på Holbækmotorvejen. Det må da kræve en vis ... rutinetrang, ikk´?!?
Majken
Jeg er en af dem, der pendler. Ikke bare med et S-tog fra Køge til Kbh -H. Jeg er STORpendler. Fra Valby til Horsens og retur. Hver uge.
Og ja, der ér forskel på 'os og dem'. Også hvad angår trafikale udfordringer.
På vej ud af byen, afbrydes morgenradioen af trafikradioen. "Sidste nyt er, at der er kraftig elastik-kørsel ind ad Holbækmotorevejen. Sidste måling siger at det tager omkring 25 minutter fra..."
Jeg kører videre mod Slagelse, Broen, over det fynske (som i øvrigt har fået sat store brune, tysk-lignende skilte op, som viser at ved næste afkørsel kan man komme i zoo, se HC Andersens hus og andet meget fynsk), og kører ind i trekants-området. Her afbrydes morgenradio igen, af en trafikmelding. "Vi skal gøre opmærksom på, at der kan være lidt hårde opbremsninger ved Hedensted, da der er tabt en trillebør i ydersporet" ....
Jeg når frem til destinationen, min arbejdsplads gennem et par år nu. Er forskellen mellem en Københavner-virksomhed og en midt-jysk virksomhed lige så signifikant, som de trafikale meldinger? Ok, en valid undersøgelse ligger der ikke til grund, men blot egne observationer. Jeg vil mene at der ér en forskel.
- Kunne man for eksempel forestille sig, at en københavner kunne finde på at sige til den eksterne konsulent, at hun nok lige skulle dæmpe sin stil lidt, for hun var nok liiige smart nok klædt?
- eller at 'positiv' kunne være negativt opfattet?
Jeg ved det ikke, men jeg ved, at Janteloven eksisterer i bedste velgående i dette land. Og jeg ved, at det ikke er til gavn for fremskridtet.
Og fremskridt er kodeordet til tankestrømme om Forandring. Er jeg den eneste der kan blive en smule kvalm over ord som forandringsvillig eller forandringsparat? Der har været talt i kvalmende mængder, om medarbejderes evne til at være forandringsvillige. Forandrings VILLIG. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er noget mærkeligt tvangsagtigt over ordet. Er du villig til at ændre dig.. jo jo hvis jeg absolut skal...
Jeg oplever i allerhøjeste grad, mine jyske kolleger være villige til forandring. Men er jeg det selv?
Nope - for jeg har opdaget en forskel. Jeg er ikke forandrings villig .. Jeg er forandringslysten for jeg kan slet ikke lade være. At forandre. Og jeg forstår egentlig godt, hvor irriterende det kan være for mine omgivelser, lige som alle troede at nu var vi der...
Spørgsmålet er åbent: Er det nødvendigt at ALLE konstant kan og vil og måske må forandre sig? Eller når vi til et paradigmeskifte hvor kontinuitet bliver en værdi?
Jeg ved det ikke, men kunne jeg vælge mellem de jyske og de sjællandske motorveje - vælger jeg de jyske. For netop den lidt urolige puls der altid får mig til at prøve at ændre et eller andet, bare en lille smule, er også grunden til, at jeg trods alt foretrækker lidt bratte opbremsninger fordi der ligger en trillebør på vejen, end at sidde i daglige morgen-elastikker på Holbækmotorvejen. Det må da kræve en vis ... rutinetrang, ikk´?!?
Majken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar